VOKSEVEJR

Når tv-vejr-spåkonen
si’r: regnen den er nær,
forstår vi godt på tonen,
det bli’r desværre-vejr.
Jeg nyder dog, det drypper
på præstens degnehegn,
på alt, vi går og hypper -
på Spaniens snegl på vej’n.
Føl regnen gennembløde
mildt mos mod bare tæer.
Og lad dig stille gøde
af sjælens voksevejr.

MIN KONE OG MIG

Min kær’ste er en ganske særlig kone.
En velholdt åndfuld årgangs-Amarone.
Hun er Kaj Munks besungne anemone
- til tider kamoufleret amazone -
en Q-version af Vito Corleone:
she gave an offer uden refusione,
så sengehestene blev ganske glo’ne ...
Men allermest jeg elsker min matrone,
punkt et fordi hun godt vil ha mig bo’ne.

FØRSTE SØNDAG I OMVENDT

Haven den er vinterklar; jeg har sat alle løg,
dog i blomsterbedet bæres stadig sommertøj.
Duer kurrrrrrer parringssang i årets første slud,
og imens er bøgehækken atter sprunget ud.
Klimaets forandring er en klar og afgjort sag.
Næste år kan vi vel plukke jordbær juledag.

JULEN ER NÆR

Majvarme i april,
aprilsne i maj -
man tror det ikke mulig.
Med vejrets nye stil
måske dig og mig
kan fejre jul i juli?

SMÆKKYS

Den sommer, vi har haft, kan ikke se, den er passé.
Den plager om endnu et kys - blir ve’ og ve’ og ve’.
Min have gør sig til med ganske særlig lækker flid
og flirt i en uendelig tallerkensmækker-tid.

STORE HVEDEDAG

Der’ ikke mange bedeslag
i Danmark store bededag.
Til gengæld får vi hedeslag
af smør i tykke fede lag
på traditionens hvedebag,
mens Gud på store vrededag
bedømmer vores brede bag.
Bekymret højt hun stønner:
“Her hjælper ingen bønner”.

FREM TID

Sommertid ...

Så stiller vi på klokkerne,
de klog’ og okkenokkerne,
for muld til frø skal rilles og græssets mos snart slåes.
Så ømmes vi i ryggerne
og graver havestykkerne,
mens perfektionen spirer med ris til egen mås.

FØRSTE MAJ - MIG FØRST

De kalder dig en antikvitet
og ikke rødt hjerteblod,
det selvom der stadig ret beset
er rig’ligt at kæmpe mod.

NED MED DE RØDE...!

Da mor var knægt, gik de et væk
i protest med store føl’ser;
mod ulighed og krigens skræk.
Nu er vreden vendt ... mod pølser!

DEMOKRATITATUR

Det er sjovt, at dem, der taler højest om demokrati,
er også dem, der helst nedtaler folk, de ikke ka’ li’;
dem der bruger deres demokratiske ret, nemmeli,
til at være et mindretal - uden på og indeni.

FOLKETS SKOLE

Når høj og lav kan knytte bånd,
betyder det en masse.
For samfundssind og fælles ånd
blir lært i første klasse.

VEGGELANTER

Nu skriger de i stræderne:
“Slå løs med den store pisk.
Forbandet er kødæderne,
velsignet er porrevisk”.
Se, helt i front går kvinderne,
hver bøf blir en røffel skældt,
mens manden mut om kinderne
gir rollen som trøffelhelt.
For hemligheden er med mænd;
vi spiser vegge-krimskrams,
men mest fordi vi simpelthen
kun tænker på at få ... yams.

TIDSBILLEDER

Lægen sidder helt alene i konsultationen.
Mødet med patienten sker nu via mobilfonen.
Bulne fingre, brukne tær og osteoporose ...
Send en selfie, og så får du straks en diagnose.
Der skal spares, så nu er din læge automatisk.
Det er fedt, for som patient man bliver akrobatisk:
Du må stå i bro i disse i-t-fagre tider,
mens du siger “please say cheese” til dine hæmorider.

BITTERNISSER

Tænk, om de havde tørde turde
det, de i livet børde burde.
De ved dog, dem, der burde gør det,
det blev for sent at turde tør det.
Nu derfor sidder de og vrisser,
sursyltne m/k bitternisser.
(Det burde sigs, som det står skrøven:
Ku de da ik bar lukke røven?!)
Varslet er derfor herfra givet:
Lev! Ellers kan du miste livet.

TRÆMAND

I haverne lever Hysserne,
som mener, at ukrudt bør skydes.
Med god hjælp fra Pyssenysserne
fik de glemt, at haver skal nydes.

Spildte mit liv blandt Skamskærerne;
jeg klippede træer i kugle.
Nu siger jeg som Kontrærerne:
For Fandn, mand. De er kun til fugle ...!

GÆKKERNES FØDSELSDAG

Solen fryser på sin bue.
Det er blåt og godt at skue.
Til mit lille vinterhi
løfter om lyset er der i.

Frosten binder jord og våge,
men så midt i kuldens tåge
revner sneens glatte lag;
gækkernes fødselsdag.

Se isblomsternes prinsesse;
bondetøs, men med finesse.
Skudt af jord, bundfrosset, stiv.
Selv når hun fryser, er der liv.

Der vi står med pels og huer;
voksne mænd med børn og fruer.
Glor med strammet buksebag;
gækkernes fødselsdag.

GAMMEL DANSK

Jeg frygter, at det meget snart kollapser
i samtlige bekymringsstatssegmenter.
For de gamle vil sgu hel’re ha nog’n snapser
end de sædvanlige medikamenter.

Men hvor var plejehjemmets skræmte hvinen,
og hvor blev mon eksperternes alarmer af,
da Gammelnok blev fyldt med medicinen
og tabte livets lys til psykofarmaka...?

“Fru Hansen, vi må give Dem en bøde,
for sosu-pigen fandt hos Dem ... en Bailey!
Fy, læg Dem ned og ked Dem selv til døde.
Så får vi fred, og det er bår’ dæjli...!”

2018

Nu står jeg med et år,
hvor der blir meget at fortrænge,
men lissom sidste år
har jeg fortrængt det inden længe.

Hvad rager det da mig,
at Kloden snart er eksploderet?
Jeg flyver til Hawaii
og glemmer alt; all inkluderet.

APRIL

Apriluvejret var
i totusindeogatten:
en sommerdag så rar
og koldt som bare katten.
Jeg tror, april har DAMP
og ikke af de milde.
Jeg tror, april fik tamp,
dengang at hun var lille...!

AGENT NULNULSEX

Man siger nu, at 007 skal spilles af en kvinde.
En mere genial idé blir meget svær at finde.
For alle køn er intetkøn, debatten den er glo’ne.
Det næste krav blir: Jesus-barnet SKAL ha tissekone.
Den lille forskel svinder ind, naturen bortforklares.
Jeg tænker i mit stille sind: VorHERREgudbevares.

VEJRVARSEL

Nu kommer skyer med dråber i

og slukker tørken og hedeturen,

og mellem bygerne håber vi

at blive tilgivet af naturen.

For vores svinen med CO2’er

fik vi en lussing af Moder Jord.

DEMOKRATITATUR

Det er sjovt, at dem, der taler højest om demokrati,

er også dem, der helst nedtaler folk, de ikke ka’ li’;

dem der bruger deres demokratiske ret, nemmeli,

til at være et mindretal - uden på og indeni.

MEDIESTORM

Når tropiske orkaner slår og banker

er USA partout i vores tanker,

mens fattig-øfolk i Ustillehawet

i mudderskred og stilhed blir begravet.

KLAP HESTEN

Hvis nu man havde lært sig selv at ride,

så ku man ta sit cowboytøj og skride

og troppe op hos chefen med beskeden:

“Yipee, nu er jeg den, som der er reden...”

Men jer er ikke en af Tombstones tapre;

en hest får mine tænder til at klapre.

Så uden mod nok til Det Vilde Vesten

må jeg blot klappe i og klappe hesten.

brEXITSTRATEGI

Mellem min terrasses fliser har det grønne exit.

Der - trods årlig højtryksrens - går planter ind for brexit.

Lissådan må EU nok erkende slet og ret,

at land og folk og ukrudt stadig ik’ forgår så let.

FØRSTE SØNDAG I OMVENDT

Haven den er vinterklar; jeg har sat alle løg,

dog i blomsterbedet bæres stadig sommertøj.

Duer kurrrrrrer parringssang i årets første slud,

og imens er bøgehækken atter sprunget ud.

Klimaets forandring er en klar og afgjort sag.

Næste år kan vi vel plukke jordbær juledag.

RØVKUR

Vil du vær’ skind og ben?

Tag kuren Ketogen!

Jeg tænkte “Nå, hva Faen...”

og tog en ketogan.

Når fedtfrygt sætter ind,

så får du hjernesvind.

Mens du gik ned i huld,

spandt guruerne guld,

og du blev splittergal

af tidens ideal.

I stedet tag og prøv

at let’ din fede røv.

GRISERI

I dagens danske andedam

er rigeligt med synd og skam,

men dét, der kan forarge,

er grissebassens farve.

Mens vi sagd’ “rødhud” skamløst før,

har sproget fået ny kulør.

Korrektheden forpligter

vi danske blegansigter.

Fra min private grisesti

jeg melder frisk og fnisefri:

Min farve er min egen;

lidt a la løv’postejen.

MISS MIS

Der var en flok Miss’er på Trøjborg,

som luftede Miss’ernes tøj, når

det passede bedst,

så når der var blæst,

blev Miss’ernes mis meget nøgner’.

DEJLIGSKØNPRÆGTIG

Prægtighave

under skønhimmel

med dejligjordens

fagresang.

RELATIVT

Det er ikke det, hvor viseren skal stå.

Det er ikke det, hvad klokken mon vil slå.

Det er ikke det, at tiden kun kan gå.

Det er mere det, hvad du bruger den på.

D[i]SSE

D[i] er dus

og pådutter

mig Deres dig,

som jeg end ikke kender

personligt

vil jeg helst være Des,

som udtales med et [i],

for det skal jeg sige Dem,

D[i], der dusser;

jeg giver ikke en D[i]sse for dus!

DERSOM

Der er forskel på der og som.

Der skal være der, når vi devaluerer med et “det der”

eller i datidstiders “Halløj, De der ...”.

Der er der ikke noget i vejen med - eller for.

Der er der brug for til det der mere upersonlige.

Derimod er det som om, at som -

ad sum - er en person, du taler om.

Der; noget. Nogen; som.

Dersom De vil være så venlig.

TYVENITTENTYVETYVE

Du siger højt, uden at lyve

- ret meget - for dig selv,

og vinker 10’erne farvel:

Alt blir bedre i tyvetyve.

Den svundne tid, hvad er der ve’ den?

Skåret ud i pap:

Vi fortsætter, hvor vi slap;

lisså dumt som i tyvenitten.

SKUDÅR

I tidens kongerige

- når sandheden skal ud -

vil skudår bare sige,

hvis jeg skal gi et bud,

at drengebørn og pige-

igen må stå for skud.

AT VÆRE OR NOT

Herr Schrödingers kat kom forbi forleden nat.

Den mjaved og vil’ ind - og spandt, det bette skind.

Da hørte jeg den pluds’lig si’e:

“The question is, you see, to be or not to be.”

PARALLELLER

De fire l’er

i paralleller

er hverken eller

det, livet gælder,

men de fortæller,

om sprogets fælder

for dem, der tæller,

om paralleller

har fire l’er.

Og pisken smælder

mod dine deller,

hvis du nu hælder

mod kun tre l’er.

Så ser vi heller’,

at du farveller

mod paralleller-

universeller.

BLOT BLÅT

Du stod jo lige selv og så,

der findes blåere end blå.

Jeg sir for sidste gang så,

at blåt er blot nuancer.

Det samme kan man ikke siii

om den almindelige hviii.

Den viden skal du arve;

at hvid er ingen farve.

Jeg siger også ganske kort,

jeg orker ikke snakke sort.

Om sort jeg blot vil sige

det samme som den hvi’e.

DU ER FREUD

Dags dato, man ser det straks,

er af den spejlvendte slags:

Skal Eva have lakS

Den laks skal neD

De blå ål beD

Tal kan ikke lyve

0202 2020

DET RABLER FOR MIG

Bier summer, blomster springer ud.

Duften af jord.

Alt gror

i decembers slud.

Solen bager - sjæl og krop er bar.

Duften af dild

og grill …

Midt i januar.

Men jeg’ all right.

Helt okay,

når de sir, det rabler for mig,

er jeg allright

helt okay,

og det’ kun på grund af dig.

Hinkerude, børn får fregnet kind.

Din liggestol.

Varm sol

i den frosne vind.

Folk på molen skåler, danner par.

Solbrune tæer

og bær ...

midt i januar.

Men jeg’ all right.

Helt okay,

når de sir, det rabler for mig,

er jeg allright

helt okay

og det’ kun på grund af dig.

REJSEFEBER

Vi flyver og vi farer unødigt rundt omkring,

men Covid nummer nitten fik sagt en simpel ting:

Det bliver ik’ corona alene i sig selv,

men vores rejsefeber, der vil slå os ihjel.

KAMPDAG

Jeg vil kæmpe for din ret

til at kæmpe dag og nat

for slet og ret at vinde

din ret; at være kvinde.

Jeg vil kæmpe for min ret,

skønt vi er som dag og nat,

for hånd i hånd vi går vel

i spænd trods den lille forskel...?!

Kvindernes internationale kampdag den 8. marts

KRAMMERLAMMER

Ved du, Corona, hvad du kan?

Tag du tilbage til Wuhan.

Nu har vi ordnet nok have.

Nu vil vi ordentlig snave,

men - please - når åbningen rammer,

fri mig for fremmedes krammer!

HUG STRUCK

You know, Corona, what you can?

You can go straight back to Wuhan!

Gardening is fine, still I’m missing

to grow a whole lotta kissing.

But when the bugs have unchained us

I want no hugs from no strangers.

HUKOMMELSESTAB

Vi mennesker vil skjule vores mørke natur,

det gør vi ved at vælte vores fortids skulptur.

Men når vi sletter teksten i historiens sang,

begår vi fejl i glemsomhedens navn - gang på gang.

DRØMMEJOB

Jeg drømmer mest om kærlighed,

om lykkens fyldte kop.

Det strømmer fra et særligt sted

imellem sjæl og krop.

Nu skal jeg ikke dømme - som

i hvad er ned og op,

men jeg ku aldrig drømme om

at drømme om et job.

MØDRELAND

Det er stadig mange fædres plan

at spinde et lykkenet,

hvor Danmark er en fædreland

med moder i køkkenet.

Derfor siger hun, så skarpt hun kan,

med blikke af hærdet stål:

“Kom ind i 2020, mand!

Forstår du mit modersmål?”

DE SVAGESTE LED

Før var det vores mantra, at enighed gør stærk,

men stadig flere antar, at det er djævlens værk.

Især da dem, der trænger til øget taletid,

forstærker og forlænger en helt unødig strid.

Det fyger over hegnet med news om blodig krig.

Hvis ikke du er segnet med et vemodigt skrig,

så lyt til dette indspark: lad glæden flage fred,

lad andre være Danmarks og kædens svage led.

Coronavers juni 2020

ELSE

Hvem sidder der på skærmen med knuder i sin ånd

besparet ind til benet af kold politisk hånd?

Det er såmænd fru Else, hun bad om værdighed’n,

men på sit stop før graven fik Else aldrig en.

Der står på kirkegården et gammelt frønnet bræt:

“Her hviler velfærdsstaten og jævne menskers ret.”

Vi sparer på de svage, og det er, hvad der sker,

når dem, der har for meget, de kræver endnu mer.

SELVFÆRDSSAMFUND

Vi vredres og vi undres: Åh, det går den gale vej,

mens børn kun lærer ét; at sige mig og mig og mig.

De gamle i vort land kan vinke velfærden farvel:

dem, der sku’ pas’ på dem, har kun lært omsorg for sig selv.

AV AV AV AV AV

Hun sidder der og græder, mens livet blir til nat.

Det sker så mange steder, at man må tænke, at

den sag jo sikkert ender i ny politisk plat,

for sande varme hænder betaler mer i skat.

DOLK

Skal jeg fortolke, hvad jeg ser,

her på naturens vegne,

ik’ meget dolk i drenge mer,

snitsår får dem til at segne.

Vi tændte bål og brændte hud

og røg en hæk, der var tørret.

Nu kommer drenge sjældent ud;

de ved slet ik’, hvon man gørret.

Så lær din dreng at grave orm

og at få kravlet fint kroget.

Det ruster ham til fremtids storm

og gør ham glader’ i låget.

Hvad er det fede børneliv?

Slip støtten, lad dem selv vælte.

Giv livets første spejderkniv -

et selvværd ophængt i bælte.

Og husk så på, forældrefolk,

der er et men, som man siger,

for glæden ved at gå med dolk

har osse små drengepiger.

Jeg siger ikke, at dit barn

skal bli’ en hippie i teepee,

men giv det liv som helbefarn’;

vis vej til den indre Pippi.

MOLEMODE - en sømandsvals

Før var det kun fisker’, der brugt’ den.

Nu landes prestigen ved bugten.

Før pumped’ vi lortet ud i den.

Nu bader den i den, eliten.

Som endnu et klart dejavu

i endnu en udsigtsløs by.

Mod havenes frie natur

har byerne bygget en mur.

Før var ægte liv selve charmen

med søfolk i langfart på varmen.

Nu kapper de fortidens trosser:

Ohøj, “Arkitektens Kolosser”.

Som endnu et klart dejavu

i endnu en udsigtsløs by.

Mod havenes frie natur

har byerne bygget en mur.

Men snart fyldes velhaverghetto

med Pedersen, Ali og Netto,

for moden er flygtig som vandet;

de rige er flyttet på landet!

Som endnu et klart dejavu

i endnu en udsigtsløs by.

Mod havenes frie natur

har byerne bygget en mur.

DELEHAVE

I år ved havestierne

står mad til honningbierne.

Mit nyttehavetema:

Kartofler køws i Rema.

I år i mellem dilderne

er der nu plads til billerne.

Det koster ingen penge,

og glæden varer længe.

I huset, som er rødt og hvidt,

har sneglen set sit hindbærsnit.

Der ER nok af det hele,

hvis vi forstå at dele.

IDÉ MED DIG

Husk at få to idéer i dag.

Gem dem i et glas med låg.

Put glasset i en lomme.

Glasset er fuldt, inden dagen er omme.

Idéer er kærlige.

Eksplosivt frugtsommelige.

Uden idé er der ingen idé med dig.

J-O-R-D-B-Æ.R siger JÅRBA

Jorden i jordbær udtale ikke som jord,

men som det ÅH, de kaster a’

j-o-r-d-b-æ-r: jårba.

Det kan enhver forstå

Særligt med fløøøde på.

GUDTID

Nu har jeg fået skrevet

mit eget 11. bud:

Når mange år er levet,

du ved, at tid er Gud.

ISTID

Den indre svinehund skal dø.

Derfor skal eskimois tø.

Og næst på listen, som er lang:

Den satans københavnerstang.

Min undskyldning skal derfor gå

til krænkede i Kå Be Hå;

især dem, som har valgt at bo

i Herlev og på Østerbro.

Min mad skal aldrig krænke mer’ ...

okay, i aften nok det sker,

når jeg serverer klokken neuf

en stor og fed pariserbøf.

JØSSES

Når nogle partier med kristne værdier

mener, at det er noget, de skal forklare os,

sidder jeg og stirrer og helt stille siger

“Jøsses kors” eller også ”Vorherre bevares”.

NEKROLOG: HR. GALANT ER DØD

Han spiste med sine barndoms brød

budskabet: vær galant.

Hold dør og stol, byd op ... det lød.

Den kavaler forsvandt.

For alt, som i går var pænt og godt,

fik stemplet ham: sexist.

Han døde af tidens gråt i gråt.

Åh, Gud, hvor er det trist.

R.I.P.

SIGNALER

At mandfolket tænder,

når kvindfolket blænder,

det ved vi jo hænder ...

og omvendt såmænd, så

signaler, du sender,

ved du hvor de ender?

I venlige hænder?

En uvens antenner?

Så husk, kære venner,

når nætterne brænder,

og basrytmen spænder:

selv filmstjernetænder

kan skjule en skænder.

DIKANSJOS

Hr. Dik er ofte ensom

med hovedet på hæng.

Dik spejder efter ben, som

kan spredes i en seng.

Da Dik kun har et øje

og blind for nærlighed,

Dik spiller i sin køje

enhændig kærlighed.

På Kærlighedens Have

er følsomheden lods.

Mænd uden denne gave

er kun en dikansjos.

KRÆNKER

(Eller måske bare taktløs)

Én glemmer alt om tone og takt.

En anden slår til med vold og magt.

Så er det, mange autotænker:

begge er en sexistisk krænker.

Fjols og forbryder i samme bås.

Er det mon den vej, at målet nås?

———————————————-

Musik: Takt og tone

———————————————-

FÆLLESDANSK

Fik vi sagt tak til Faber

fordi han i os skaber

en pause fra alt udenlandsk

og svinger os i fællesdansk?

Fordi han gir os stemmer

til det, vi ellers glemmer,

og byder os en chance

at blive - med kulance -

vor egen renæssance.

————————————————

Billede: “Phillip Faber”

iPad / Procreate

————————————————

VEST NORDBLÆST

Der trækker noget ned fra nord,

så glemmer vi i dag, vi bor -

ifølge vejrprofetens ord:

nøjagtig der, hvor peb’ret gror.

THE STONING

Once we saw them kissing

but the fact’s gone missing.

So, they’re both now lying,

courtroom testifying:

He: “She ripped my shirt ‘n

I was only flirtin’…”

She: “His eyes invited

me to get exited…”

Soon their hearts are cracking.

Hashtaggers attacking.

Natural desire

cast out in the mire.

Worldwide jurys gathers

judging like mad hatters.

Watch…! Revenge proceeding.

Hear…! The stones are bleeding.

Now, no longer kissing,

they have both gone missing.

All their loving troubles

buried under cobbles.

MESSI A/S

Kom se et absurd show på indkomst:

Hvem giver det højeste bud?

Det følges som Messias’ genkomst;

en dribler ophøjet til gud.

GRÆNSEOVERSKRIDENDE

Så falder de igen fra tinden ned,

men her er det mest vilde;

den grænse, de altid først overskred,

var grænsen for promille.

Den grænse vil vi aldrig røre ved -

den debatteres ikke;

til vores kultur det hører med

helt grænseløst at drikke.

HØJT FRA TRÆETS VISNE TOP

Højt fra træets visne top

falmer julevalsen.

Spildevand, væld lystigt op,

står i lort til halsen.

Ikke rør ved den rosin.

Flæskesteg med pencilin,

Først skal giften spises,

før vi tror beviset.

Se, børnlil, nu går det godt.

I skal demonstrere

lissom Greta Thunberg flot,

men så ikke mere.

Bryd forbrugets sorte bånd,

men dog kun i halvgjort ånd.

Hvis du glemmer Greta,

flyver vi til Kreta.

Peter har den gren så kær,

hvorpå flasken hænger;

hvergang han den kommer nær,

står han der og trænger.

Hvad han ønsker, skal han få,

skidefuld kan knap nok gå.

Flaskerne er tomme …

snart hans liv er omme.

Gaven med en kunstig fod

giver vi til Henrik.

Han er stærk og han har mod.

Han sku være fændrik,

men en dag i Helmands land

blev han ramt af Taliban.

Han bør ha den ære

Dannebrog at bære.

Anna hun har ingen ro,

skønt hun får i stakke.

Sytten gaver, mer’ endnu …

plus en vinterfrakke.

Barn, du kan jo blive ved,

men med ulandshjælp sat ned

klarer vi den atter.

Ikke sandt, min datter?

Børn nu er jeg blevet træt,

og I får ej mere.

Djemba er i køkkenet,

Thran og Phong serverer.

Derfor vokser vores pung,

løft engang hvor den er tung.

Julen varer længe …

for de armes penge.

FORÆLDRES STØRSTE SVIGT

ER FRYGTEN FOR KONFLIKT

Gå med den korte vej

til Landet Uden Nej,

hvor alle helt fra små

aldrig et nej skal få.

Der børn kan vælge frit

imellem dit og mit.

Slet aldrig de fik lært,

at livet det er svært;

at ingen burde få

alt det, de peger på.

Og mens de vokser til,

står endnu mer’ på spil.

Kun med besværlighed

forstår de kærlighed;

det mellem mænd og pi’r

er noget, som man gi’r.

Så mange giver op

med gråd i sjæl og krop.

Selv ganske unge mænd

er uden hjerteven.

Da kærlighed gik kold,

blev drengens lyst til vold.

Den, han ku’ kalde skat,

var en, han stjal en nat.

I natten klam og kold …

Hvem lærte ham kontrol?

I Landet Uden Nej

får ingen vist en vej.

Her ingen kan forstå,

hvor langt man mon bør gå.

Men lortestorm står klar,

hvis du den frihed ta’r

at huske kvinder på,

hvad de får op at stå.

Du er uskyldig, men …

ved du, hvor du går hen?

Mit råd er ingen dom,

men kvinde … tænk dig om!

I Landet Uden Nej

står blomster langs en vej.

Så trist den samme sang

vi synger gang på gang.

Jeg ved fra mange år,

man høster det, man sår:

Forældres største svigt

er angsten for konflikt.

Vis jeres børn en vej;

et fast og kærligt nej.

De vil forstå en dag,

at nej’et var et ja!

CIS-FISSEN OG KAMMERTONEN

Ivan, vores bassist, sagde det første gang; “Den går fra Cissen op i Fissen”. Tøhø, den grinede vi så af. Et par gange. Jeg vil vædde en juridisk kønskifteoperation og bagenden af en bandbus på, at vores lille orchestra ikke var alene om at gå på akkord med de stuerene og pre-woke bemærkninger. Dengang. Nu, i de tyndhudede 2020’ere, betyder Cis noget andet end at forhøje C’et en halv tone på gribebrættet.

Må man overhovedet sige Fissen mere?

Skal akkorderne have nyt navn? Bør vi ikke stryge - hm hm - de akkorder, der helt sikkert er komponeret af nogle 1700-talsboomere for at krænke og bekymre? Hvorfor skal en D mol absolut være så trist? Bør en B mol7b5sus4 ikke medføre automatisk tilbud om psykologhjælp? Hvorfor skal vi udsættes for at høre på Essen, den er immer ved at dø af sult?

Jeg kan stadig tage en Cis, men jeg er det ikke. Det er okay, hvis andre vil være det, men jeg er det ikke. Alle må for min skyld være alt det CIS og CUS og DUS og LGBT, de vil. Mit køn er en kombination af fire andre bogstaver: M-A-N-D - i både dur og mol.

Jeg er uenig med Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, i stort set alt - plus det løse. Men når han siger, at han sagsusme ikke er cis, men en mand, slår han de positive strenge an hos mig. Så støtte fra jydejensen til tantejensen, som pt står i en cisstorm mundblæst af tidens køns- og selvretfærdige.

PS: Jeg er lige nu ved at komponere en sang om kærlighed. Du ved, det der mellem en mand og en kvinde - det kunne også være mellem to i samme kønnede toneart. Der er både Disser, Gisser, Cisser og Fisser i forløbet. Kammertonen, be’r du om? Stik du den op i Assen!

Bonusinfo: Kammertonen er et enstrenget A med en frekvens på 440 Hz.

Bonusinfo 2: For fremtiden skal jeg nok skrive Cissen som C# og Fissen som F#.

VANVID

Jeg ved, at jeg ikke skulle have sagt det. I det øjeblik jeg sagde ordene “varme hænder”, kiggede du op. Mens jeg sendte dig et smil og nikkede indforstået ned mod cappucinoen mellem mine hænder, lænede du dig frem og bankede så hårdt i cafébordet med din benede pegefinger, at den veganske ramensuppen skvulpede over på nabobordet.

“Nu skal jeg satme sige dig noget om varme hænder. Min søster … ti stille, når jeg taler. Min søster har nu i næsten et helt arbejdsliv været de varme hænder, alle taler om, men ikke ret mange kender. Nu orker hun ikke mere, selvom hun godt kunne have taget 10 år mere. Systemet har slået hende hjem på kogepladen. Tror du, hun er alene med den følelse, hm? Hva’? Svar, når jeg stiller dig et spørgsmål.”

Jeg skulle lige til at sige noget om, at det kunne jeg godt forstå, men så stak du dit ansigt helt tæt på mit med så voldsomt et ryk, at secondhand-stolen pløjede et ordentlig fure i gulvet. Og så hviskeråbte du, så alle kunne høre det, for det var blevet helt stille:

“Ti stille, når jeg taler. I over 30 år har min søster og hendes kollegaer ryddet op i blodpølen, når systemets kuglerammerøvhuller er gået bersærk med en fucking kædesav. Massakrer. Hun har givet sit liv og størstedelen af sin energi til de allermest udsatte og forsøgt at holde livsmod i de lowlifes, ingen tør lege med; de unge, der er psykisk fucked up. Hun har knoklet for at få dem til at skifte spor ind i normaliteten. Men nej, du …. Den kommune, hun arbejder for, er så mørkeblå, at den lige så godt kunne have været sort. År efter år efter år har politikerne og deres lakajer skrabet endnu tættere på benhinderne. Hvorfor? For vælgerne er sgu da ligeglade med en flok unger, der er tættere på Sing Sing og Sankt Hans end et lortejob i Netto. Folk, ja, folk er fanme nogen fucking idioter…! Ved du hvad dråben var for min søster? Tror du, det var lønnen, så kan du godt tro om igen, min fine ven. Nej du, det var kommunernes trylletrick. Ved du hvad det er, professor Tribini?”

Jeg skulle lige til at indrømme, at det havde jeg vist ikke sat mig godt nok ind i, da du greb min hånd og klemte så hårdt, at fingrene blev mørklilla ude i spidserne.

“Ti stille, når jeg taler. Ja, hvad gør en kommune, når den skal skjule sit sociale slagtehus? Hokus pokus. Man slår vidt forskellige områder sammen og ansætter en uvidende og underuddannet nikkedukke som leder af hele lortet. Hele lortet. Så sidder der altså en eller anden sikkert velmenende, men underfrankeret dovverrøv, som på én gang skal sørge for gammelnokker og de helt unge psykose-Åger. For endnu færre kroner. Mission impossible, men sådan ser der ud på bunden af den synkende skude. Yes. Det er velfærdsdanmark anno 2022. Forstår du nu, hvorfor de erfarne og veluddannede frontsoldater flygter? Generalerne er blevet rablende sindssyge. Krigen er tabt. Farvel og tobak og auf wienerschnitzel, du. Min søster har sagt op. I fredags var hendes sidste dag på jobbet. Er det synd for hende? Ja, specielt at hun har spildt et halvt liv på at kæmpe med de iskolde tyndskidere, men det er sgu da mest synd for de unge, som ingen regner for en skid, og som nu har sagt farvel til en god og forstandig ven. Hva’ siger du så om politikernes vamle snak om bor-ger-nære var-me hæææææææænder. Jeg brækker mig.”

Jeg kiggede forskrækket efter brødskålen, da det gik op for mig, at det var en metafor. I det samme klemte du endnu hårdere om min hånd og låste mine øjne fast i et koldt, ja, jeg synes godt, at man kan sige, “satanisk” blik. Det synes jeg, godt man kan. Jeg begyndte da også at trække lidt luft ind for at sige noget om dine øjne … henkastet og helt forsigtigt, selvfølgelig … også om det med mine fingre, da …

“Ti stille, når jeg taler. Ved du overhovedet, hvad det vil sige at have brug for varme hænder? Nej, vel?! Du daldrer bare rundt i dit lille vaterede wellnesskvarter, der er så proppet med uvidenhed og politisk korrekt nedladenhed, at det er umuligt for dig at tro, at du, ja, du nogensinde selv skulle få brug for en polak til at tørre dit asshole. Hvornår tror du egentlig, at din rastløse renden i røven efter sociale updates og livs-vig-tige oplevelser sender dig hen i et hjørne, hvor du kun har psykisk energi til at sidde og lege med din afføring, og den eneste varme hånd i syv kilometers omkreds er din egen højre, som du kan sidde og rage dig i skridtet med. Hm…? Hva…? Men ved du hvad? Når den tid kommer, kan du jo ringe efter min søster. Hun har pludselig masser af tid og ved, hvordan man tager hånd om folk, der er på skideren. Det kommer du også snart. På skideren. Det kan man se med et halvt øje…!”

Jeg skulle lige til at sige, at jeg er venstrehåndet, altså kejtet, du ved, men jeg kiggede bare væk og gned mine ømme og kolde hånd, mens jeg tænkte, at der godt nok skal gå lang tid, inden jeg skal på ramencafé med dig igen. Det skal der godt nok.

BONUSINFO

Denne historie er ikke opdigtet.

Det var ikke nødvendigt.

Du kan dele denne side, hvis du har lyst ...