Digte

 

Aarhus 24-7 

 

Ord opstår som billeder; i glimt. I øje- og sideblikke. I henkastede bemærkninger og fra mobiltelefonernes uundgåelige medhør. Man kan samle de løsrevne ord fra døgnets 24 snakkesalige timer. Det har jeg gjort. I 24 digte fra de 24 timer fra midnat til midnat. 24 timer i og med Aarhus og aarhusianerne i ord og - senere - billeder.

 

 

 

 

En moden mørkemoster

Mejlgade, lørdag kl. 01.06

 

Du var en af midtbyens mørkemostre.

Med en lang finger klar til at facefucke

hele den borgerlige muzak.

En af Mejlgades monstermegafoner:

"Da tilråber jeg dig, du ydre svinehund,

hvi grynter du, ister...

i vores gader, i vores gader, i vores gader...?"

 

Nu er du modnet af dine meningers overmod

af din egen smertepligtige recept.

Frøken frost, Fräulein cool.

Sankte Elise, marmor eglise.

 

Brudagtig lod du falde dit hættehueslør

og bad mig kysse dit punkarrede øre.

Men i ulmet fra dine grøngrønne øjne

var der stadig værn

bag dine stensatte hænder

om en blødmende indignation.

 

Du er stadig en af midtbyens mørkemostre,

men der er lys

i din skygge.

 

 

 

 

Pigerne fra Viby Joj

Linje 9, søndag kl. 06.13

 

Der er fuldtoptrukne partymasker

overspændte fredagstasker,

når de kommer klirrende,

Marierne og Sofierne,

på vej ind ad i 9'erne.

 

Pigerne fra Viby Joj

i deres Hans og Mouritz-tøj

møder altid op i tøseflok

en alliance af trodsig vrissen

mod Egå-bitchenes besserwissen;

en modeemsig mobbeflok

med mer' en godt af mer' end nok.

 

Pigerne fra Viby Joj

kan meget mer' end modetøj.

Se de blikke, hvis du tør,

har vidnet det, som sker i natten,

har prøvet alt, før de var tretten.

Det' cool nok, si'r de, hvis du spør'.

 

Der er halvtudløbne makeup-tårer,

minder om de ord, der sårer,

når de sidder stirrende,

Marierne og Sofierne,

på vej hjem ad i 9'erne.

 

 

 

 

Forføre sig frem

Jægergårdsgade, fredag kl. 16.22

 

I Jægergårdsgade

står den nye Asger Jorn.

Det' ik' talentet,

der trykker,

men går'n så går'n.

Hans kunstblinde kunder

er mer' end købeklar

ved en fin fernisage

med fingerguitar.

 

Skal jeg måske beklage,

eller måske afsløre dem,

der ikke holder sig tilbage

med at forføre sig frem?

 

 

 

 

Afsked

Nordre Kirkegård, mandag kl. 14.04

 

De goeste venner.

De gloeste hænder

om tidsslebne minder

af tralle og trist.

Men vækmørket rammer,

og molbåndet strammer,

når gråden i halsen

bli'r den, der ler sidst.

 

 

 

 

Kender du det?

Tangkrogen, onsdag kl. 13.24

 

Kender du det,

at en dag med klar himmel

uden dig og mig som os

er spildt blå sol,

som utrådte traveture

på skovens oliefede sti

uden at ænse de endnu uanede anemoner

sammen?

 

Kender du det at kunne kende

en fløjtende forårsfugl i februar

mellem biodisede bybiler

under afklædte citytræers ublufærdige mosaik.

Hvor isblomster florerer,

fryser vores åndsvejr,

og vi memorerer

så kold den lille hånd er

sammen?

 

Kender du det at være helt hen i vejret,

vidtluftig som pålandskuling,

mens søulkeblikke flugter

over bølgefuger mellem dig, mig og Mols

sammen?

 

Kender du det at knibe øjnene i

mod en indlysende duft af ozon,

der tryller os fra Tangkrogen til takkede tinder

med indbildt sne og opløftende nedtur

sammen?

 

Kender du det at synge ordløs stilhed

ind i rytmen af de ord,

du hele tiden vidste, jeg ville sige

om os

sammen?

Kender du det?

 

 

 

Lykken lurer

Harald Jensens Plads, søndag kl. 11.45

 

Lykken lurer,

når livet er en stille sø,

og lune dunhamre

bader fødderne

i ændernes kølvand.

 

Når søndagslyde

klipper duftlunser af grøn græsvind

ved endnu jomfruelige fodboldbaner.

 

Se, børnene stamper sandstøv

under syngende gynger,

mens åbne vinduer

sender girokort

pr. efterkrav

fra gårsdagens melodier

serveret med tallerkenklir

og brunende løg.

 

Men de gamle mænd

vifter urolige briser

med svedtunge filthatte.

For der er altid en tornado

under horisonten.

 

 

 

Til toppen af siden