|
Aarhus 24-7
Ord opstår som billeder; i glimt. I øje- og sideblikke. I henkastede bemærkninger og fra mobiltelefonernes uundgåelige medhør. Man kan samle de løsrevne ord fra døgnets 24 snakkesalige timer. Det har jeg gjort. I 24 digte fra de 24 timer fra midnat til midnat. 24 timer i og med Aarhus og aarhusianerne i ord og - senere - billeder.
En moden mørkemoster
Mejlgade, lørdag kl. 01.06
Du var en af midtbyens mørkemostre.
Med en lang finger klar til at facefucke
hele den borgerlige muzak.
En af Mejlgades monstermegafoner:
"Da tilråber jeg dig, du ydre svinehund,
hvi grynter du, ister...
i vores gader, i vores gader, i vores gader...?"
Nu er du modnet af dine meningers overmod
af din egen smertepligtige recept.
Frøken frost, Fräulein cool.
Sankte Elise, marmor eglise.
Brudagtig lod du falde dit hættehueslør
og bad mig kysse dit punkarrede øre.
Men i ulmet fra dine grøngrønne øjne
var der stadig værn
bag dine stensatte hænder
om en blødmende indignation.
Du er stadig en af midtbyens mørkemostre,
men der er lys
i din skygge.
Pigerne fra Viby Joj
Linje 9, søndag kl. 06.13
Der er fuldtoptrukne partymasker
overspændte fredagstasker,
når de kommer klirrende,
Marierne og Sofierne,
på vej ind ad i 9'erne.
Pigerne fra Viby Joj
i deres Hans og Mouritz-tøj
møder altid op i tøseflok
en alliance af trodsig vrissen
mod Egå-bitchenes besserwissen;
en modeemsig mobbeflok
med mer' en godt af mer' end nok.
Pigerne fra Viby Joj
kan meget mer' end modetøj.
Se de blikke, hvis du tør,
har vidnet det, som sker i natten,
har prøvet alt, før de var tretten.
Det' cool nok, si'r de, hvis du spør'.
Der er halvtudløbne makeup-tårer,
minder om de ord, der sårer,
når de sidder stirrende,
Marierne og Sofierne,
på vej hjem ad i 9'erne.
Forføre sig frem
Jægergårdsgade, fredag kl. 16.22
I Jægergårdsgade
står den nye Asger Jorn.
Det' ik' talentet,
der trykker,
men går'n så går'n.
Hans kunstblinde kunder
er mer' end købeklar
ved en fin fernisage
med fingerguitar.
Skal jeg måske beklage,
eller måske afsløre dem,
der ikke holder sig tilbage
med at forføre sig frem?
Afsked
Nordre Kirkegård, mandag kl. 14.04
De goeste venner.
De gloeste hænder
om tidsslebne minder
af tralle og trist.
Men vækmørket rammer,
og molbåndet strammer,
når gråden i halsen
bli'r den, der ler sidst.
Kender du det?
Tangkrogen, onsdag kl. 13.24
Kender du det,
at en dag med klar himmel
uden dig og mig som os
er spildt blå sol,
som utrådte traveture
på skovens oliefede sti
uden at ænse de endnu uanede anemoner
sammen?
Kender du det at kunne kende
en fløjtende forårsfugl i februar
mellem biodisede bybiler
under afklædte citytræers ublufærdige mosaik.
Hvor isblomster florerer,
fryser vores åndsvejr,
og vi memorerer
så kold den lille hånd er
sammen?
Kender du det at være helt hen i vejret,
vidtluftig som pålandskuling,
mens søulkeblikke flugter
over bølgefuger mellem dig, mig og Mols
sammen?
Kender du det at knibe øjnene i
mod en indlysende duft af ozon,
der tryller os fra Tangkrogen til takkede tinder
med indbildt sne og opløftende nedtur
sammen?
Kender du det at synge ordløs stilhed
ind i rytmen af de ord,
du hele tiden vidste, jeg ville sige
om os
sammen?
Kender du det?
Lykken lurer
Harald Jensens Plads, søndag kl. 11.45
Lykken lurer,
når livet er en stille sø,
og lune dunhamre
bader fødderne
i ændernes kølvand.
Når søndagslyde
klipper duftlunser af grøn græsvind
ved endnu jomfruelige fodboldbaner.
Se, børnene stamper sandstøv
under syngende gynger,
mens åbne vinduer
sender girokort
pr. efterkrav
fra gårsdagens melodier
serveret med tallerkenklir
og brunende løg.
Men de gamle mænd
vifter urolige briser
med svedtunge filthatte.
For der er altid en tornado
under horisonten.
Til toppen af siden
|
