*****

MED ANDRE ORD

(siden er under opbygning,

men du må gerne kigge mig over skulderen)

An Apple A Day Keeps The PC Away

STØV PÅ VAND

 

Drømmer to blade i min å
flyder tørt ovenpå
vipper i vildt vand
i hvirvlernes vold
mod skumstyrt fra unødvendige højder,
men mest glider blad ved blad
på et blikstille håndspejl
som for et pust
fra en kysserund barnemund
piroutterer parvis på danseis
og ligner dig ved min hånd
med delt erindring om fjerne spirer i forfjors jord
fra kiiim til spinkel stilk
til tårnranke klappestammer
og den sidste stængels sprøde snip
før bladets fald på vuggende vind
mens vi driver med og mod
en sidste vindtæt havnevig
viklede om tid og respekt
aer vi ribber og revner
i oktobertørret solkrøllet løvhud
og ser vores livslatter
drive sindigt bort
i åens næste slyngning
som støv på vand.

JUNINAT

 

Nu kaster hylden sin midnatsskygge.
Skønt nat er kat ikke længre grå.
Nu perler duggen som græssets smykke.
Den skære natlyse juniblå.


En dronningbusk dufter pink i haven,
mens rosen stemmer sin tone i.
Et sensuelt beat lidt syd for maven.
En blød tusmørk junisymfoni.


Nu dypper Månen en tå i havet,
mens drømme stiger fra strandens bål.
I dine øjne fandt jeg begravet
en evig ild og min lykkes mål.


De rejser bort, når de skal fortrænge
og jagter nok en umulig skat.
Jeg nynner sangen om vang og vænge
og svigter aldrig min juninat.

VOKSEVEJR

 

Når tv-vejr-spåkonen
si’r: regnen den er nær,
forstår vi godt på tonen,
det bli’r desværre-vejr.
Jeg nyder dog, det drypper
på præstens degnehegn,
på alt, vi går og hypper -
på Spaniens snegl på vej’n.
Føl regnen gennembløde
mildt mos mod bare tæer.
Og lad dig stille gøde
af sjælens voksevejr.

MIN KONE OG MIG

 

Min kær’ste er en ganske særlig kone.
En velholdt åndfuld årgangs-Amarone.
Hun er Kaj Munks besungne anemone
- til tider kamoufleret amazone -
en Q-version af Vito Corleone:
she gave an offer uden refusione,
så sengehestene blev ganske glo’ne ...
Men allermest jeg elsker min matrone,
punkt et fordi hun godt vil ha mig bo’ne.

SØLVVAND

 

Du er dråben,
der får mit begær
til at flyde over
af numsenap
og kindklap
og babsedut
og pubespjat
og sansesug
og sender mig
på hjertespring
og sjælegang
over åhen og aen
efter sølvvand,
som smeder sammen
og holder af
og holder om
og holder ud
til den sødre ende.


Til Lisbeth
1972 til 1994 til 2019 til ...

SOLMODEN

 

Sommer summet af
faldt roen i dit blik.
Tidens tunge told -
du er kun den, vi ser.
Lyset sprøde lag
dit livløbs mosaik.
Høstens modne mol
i dine rynker ler.

RIVER AF DØDENS GARN / Rescue Me From Death

PRAY FOR ME

 

Bag meningsløshedens dystre tyl
har sorgen ingen ord.
I endeløs kreds om egen skyld
står grådens stumme kor.
Da religioners blasfemi
lod intet barn gå fri,
jeg værned’ min sjæl mod hævnens skrig,
men ærer dit “Pray for me”.


Tilegnet familien Holch Povlsen, der mistede tre børn under et terrorangreb i Sri Lanka påskedag 2019

MEDINKARNATION

 

Jeg vil bære dine skygger,
smyge smerten af din lænd.
Lette pres, når livet trykker.
Fløjte himlen lys igen.

Lægger mig i dine øjne,
når det kommer til den dag,
mens vi klær os fri og nøgne
ind til sjælens kernelag.


Til Lisbeth

OPSANG

 

Det er ikke det,
at de to tog afsted.
Det er mere det,
at de tog et stykke af os med.
Det er ikke det,
de efterlod et ar.
Det er mere det,
de er dem, vi håbede, vi var.
Det er ikke det,
de var, mens i live.
Det er mere det,
at de sang, hvad vi kunne blive.
Det er ikke det,
de vers nu er skrevet.
Det er mere det ...
Blev vi dem, vi burde være blevet?


Til minde om Benny Andersen og Kim Larsen, der døde i 2018

LYSREGN

 

Der findes intet mørke
kun skygger
i variable grader af sorg.
Der findes ingen sorg
kun en venten på lys
så uselvisk som regn.

VÆK

 

Alt kan vi tabe,
og det er det triste,
først når det er væk,
ved vi, hvad vi kan miste.

EFTERLADT

 

De goeste venner.
De gloeste hænder
om tidsslebne minder
af tralle og trist.
Men vækmørket rammer,
og molbåndet strammer,
når gråden i halsen
bli'r den, der ler sidst.

The Earth Is The Limit

WANNSEEVANSIND

 

Der ligger en villa ved Wannsee.
Balkonscene med skålklink fra højstilket sekt
klinger som arier gennem søens dæmpende dis.
Vis-a-vis-deja-vu over vandet
spejler Hugo Bosssort og egeløvssølv.
Belevne dødningesmil
tungepudser fortidens tand
og bider et ubesvaret ekko i stumper;
“Hvorfor ... ingen ... ham ... i tide?”

I vinden over Wannsee vajer intet svar,
for der er ingen ham, men et dem.
De er mange, jeg er én,
og jeg sover ikke, men er mareridtsvågen.
Bag mit angstgardin snubler jeg baglæns.
Nu kommer de ...
Støvletråd på din kind.
Jeg skriger med dødt vand i munden.

KRYSTAL

 

Novembervåd tåge
af glemsel tilpas
bag tidernes låge
af splintrende glas.

Som gengangers skygge
af løgnlist besat
gør frygtfrugtens psyke
krystaldag til nat.

DÆMOKRATI

 

Skal vi begrænse demokratiet
for at bekæmpe de dæmoner,
der vil begrænse vores demokrati?

FØDT I MORGEN

 

Jeg er ikke født endnu
og allerede træt
af at høre på dig
og på dem,
der er født i går
og lever for at leve af
overlagt ord,
mens gletsjerne smelter under din glødende terrassevarmer.
Lokalbedøvede grovglobalister i hyggekryostase.
“Mere Asti, skat ... hmmm?”

Men i skolegårdene leger de jorden brænder,
og det er ikke for sjov.
Børnenes bønner anråber en lukket himmel.
Åndenødsstedte i drivhusgasmasker
selvskærer de zombiefortvivlede grimasser
og hvæser som stritskræmte katte,
når de ser dig og dit brændende boardingpas.

Nu gider de ikke vente på dig længere.
Fyldt op er de - forbi brækrefleksen - af dine løgnsorte løfter.
Fra i morgen kan du ikke sove roligt
eller vågne AC-cool i din seng.
Grebet ved anklerne bliver du
nakkedumpende trukket ud
af dit overflødighedshorn
og slænget fiskegispende i den sydende sol.
Nu er du den udrydningstruede art.
Ha ha haaaa, fordi ...
DIN uddøen er ikke et problem, men løsningen.

Har du modet til at appellere?
At hulke om godt vejr og be-be?
I al din knæbøjede og hænderfoldende ynkelighed?

Du ville ikke høre, nu må du føle
bittersmagen fra lægeurten mod din ligeglæde,
mens de skærer ind forbi benhinden på din betalings-app
og skalpelpunktere dit ødselshedsødem
og amputere din dopaminkontrollerede globetrotterkirtel
og elektrochokerer din indre shopaholichund
og ...

Vask hænderne i dit eget hjertedryp,
gør blodets tegn på din dørstolpe, før jeg går forbi.
Måske går forbi.
Det haster.
Mine vinger er sorte.
Min tørst akut.
Mit sværd løftet.
Jeg bliver født
i morgen.

INGEN ER DØD - NOGEN LÆNGE LEVE

 

Hvem sørger for, at vores drikkevand ikke er forpestet? Ingen.
Hvem forhindrer, at folk dør i tusindvis af dieselos i byerne? Ingen.
Hvem råber op, når fiskene i vores hormonerede vandløb kommer til verden som tvekønnede eller gisper efter ilt med bugen i vejret? Ingen.
Hvem siger stop, når kødindustrien hensynsløst pladrer luft, land og vand til i en stank af død og penicillinresistente bakterier? Ingen.
Hvem kigger os i øjnene og siger: “Fråds er en dødssynd”? Ingen ...

Men nu er Ingen død.
Nogen skal tage over.
Er Nogen klar?
Er du Nogen?

Plejer er også død.
Jeg smiler bag lommetørklædet.

FØRSTE SØNDAG I OMVENDT

 

Haven den er vinterklar; jeg har sat alle løg,
dog i blomsterbedet bæres stadig sommertøj.
Duer kurrrrrrer parringssang i årets første slud,
og imens er bøgehækken atter sprunget ud.
Klimaets forandring er en klar og afgjort sag.
Næste år kan vi vel plukke jordbær juledag.

JULEN ER NÆR

 

Majvarme i april,
aprilsne i maj -
man tror det ikke mulig.
Med vejrets nye stil
måske dig og mig
kan fejre jul i juli?

SMÆKKYS

 

Den sommer, vi har haft, kan ikke se, den er passé.
Den plager om endnu et kys - blir ve’ og ve’ og ve’.
Min have gør sig til med ganske særlig lækker flid
og flirt i en uendelig tallerkensmækker-tid.

VILDVIN

 

Fra nord-nordvest
hvirvlede vintervarslets
vindbelæste kindhest
op under skørterne
på min hvinende vin.
Ukysk kastede hun sommerkjolen
i bytte for skvulmende englehop
og hestehalemetronomer
til fri belurelse
af Peter AG’s stadigt lavere sol
gennem sprækkerne i hækkerne.

DEN SIDSTES DØD

 

Når vores store helte dør,
skriver vi tit med sørgeslør,
at han/hun “var den sidste”.
Jeg synes, at vi hel’re bør
sørge for at skrive det før,
så han/hun selv fik vidst det.

The Stalker

DREAMLESS

 

We dream,
but sisters tears
are awake in my sleep.
We sleep,
but brothers dreams
are awake in my heart.
I’m awake
but I scream
in dreamless sleep.

AM I

 

I am an open blog
a body of
pixels adding up to
an instant
a stand-in
a flicking butt
but no cigar
tomorrow
I’ll delete myself
and ask your eyes
if I am
- am I?

Oluf Høst på speed

KUNSTEN ER DØD

 

Døden er kunst.
Kunsten er knust.
Knust fisk i blender.
Duften af død længe leve.
Formuldende møgsvin i Torneroses montre.
Så nu skal alle more sig, more sig...
Selv den lille pige med svovlpikken.
Væltet velstand på Torvet 1.
Frontal farveforargelse.
Rødgråd i Smilets By
Lort på lager og dåselatter.
Lene Adlers lodne trekantskorstog.
Børsen blankchokeret.
Bjørn Nørgaards hesteskår.
Hvad er værre end Vietnam?
Hvad er værre end et eventyr uden hoved og hale?
Hvad er værre end kultur?
Dødsfest på A4.
Kunststøttens dødsattest.
Død og opstandelse og den evige kiv.
Amen.

LIGGELYKKELIG

 

Sådan en dag
skal ligges
ikke gåes,
for Fanden da,
og pyttes a’
let og lykkeligt
det, der trykker
eftertrykkeligt
og glemmes det,
som stadig kan nåes ...
en anden dag.

STORE HVEDEDAG

 

Der’ ikke mange bedeslag
i Danmark store bededag.
Til gengæld får vi hedeslag
af smør i tykke fede lag
på traditionens hvedebag,
mens Gud på store vrededag
bedømmer vores brede bag.
Bekymret højt hun stønner:
“Her hjælper ingen bønner”.

FREM TID

 

Sommertid ...

Så stiller vi på klokkerne,
de klog’ og okkenokkerne,
for muld til frø skal rilles og græssets mos snart slåes.
Så ømmes vi i ryggerne
og graver havestykkerne,
mens perfektionen spirer med ris til egen mås.

FØRSTE MAJ - MIG FØRST

 

De kalder dig en antikvitet
og ikke rødt hjerteblod,
det selvom der stadig ret beset
er rig’ligt at kæmpe mod.

NED MED DE RØDE...!

 

Da mor var knægt, gik de et væk
i protest med store føl’ser;
mod ulighed og krigens skræk.
Nu er vreden vendt ... mod pølser!

DEMOKRATITATUR

 

Det er sjovt, at dem, der taler højest om demokrati,
er også dem, der helst nedtaler folk, de ikke ka’ li’;
dem der bruger deres demokratiske ret, nemmeli,
til at være et mindretal - uden på og indeni.

FOLKETS SKOLE

 

Når høj og lav kan knytte bånd,
betyder det en masse.
For samfundssind og fælles ånd
blir lært i første klasse.

VEGGELANTER

 

Nu skriger de i stræderne:
“Slå løs med den store pisk.
Forbandet er kødæderne,
velsignet er porrevisk”.
Se, helt i front går kvinderne,
hver bøf blir en røffel skældt,
mens manden mut om kinderne
gir rollen som trøffelhelt.
For hemligheden er med mænd;
vi spiser vegge-krimskrams,
men mest fordi vi simpelthen
kun tænker på at få ... yams.

TIDSBILLEDER

 

Lægen sidder helt alene i konsultationen.
Mødet med patienten sker nu via mobilfonen.
Bulne fingre, brukne tær og osteoporose ...
Send en selfie, og så får du straks en diagnose.
Der skal spares, så nu er din læge automatisk.
Det er fedt, for som patient man bliver akrobatisk:
Du må stå i bro i disse i-t-fagre tider,
mens du siger “please say cheese” til dine hæmorider.

BITTERNISSER

 

Tænk, om de havde tørde turde
det, de i livet børde burde.
De ved dog, dem, der burde gør det,
det blev for sent at turde tør det.
Nu derfor sidder de og vrisser,
sursyltne m/k bitternisser.
(Det burde sigs, som det står skrøven:
Ku de da ik bar lukke røven?!)
Varslet er derfor herfra givet:
Lev! Ellers kan du miste livet.

TRÆMAND

 

I haverne lever Hysserne,
som mener, at ukrudt bør skydes.
Med god hjælp fra Pyssenysserne
fik de glemt, at haver skal nydes.


Spildte mit liv blandt Skamskærerne;
jeg klippede træer i kugle.
Nu siger jeg som Kontrærerne:
For Fandn, mand. De er kun til fugle ...!

KRONING

 

Se, lige bag min træge hæk,
halvt nøgen grundet nordentræk,
der troner nabo Blomme,
hvis liv vi troede omme.
For sidste år i sommerstorm
det brak med buldren så enorm.
Var knak det sidste knæk?
Men tilkaldt blev en dr. ved.,
som amputerer svage led.
Og - skønt af livet mærket -
nu kroner Blomme værket.

APRIL

 

Apriluvejret var
i totusindeogatten:
en sommerdag så rar
og koldt som bare katten.
Jeg tror, april har DAMP
og ikke af de milde.
Jeg tror, april fik tamp,
dengang at hun var lille...!

GÆKKERNES FØDSELSDAG

 

Solen fryser på sin bue.
Det er blåt og godt at skue.
Til mit lille vinterhi
løfter om lyset er der i.


Frosten binder jord og våge,
men så midt i kuldens tåge
revner sneens glatte lag;
gækkernes fødselsdag.


Se isblomsternes prinsesse;
bondetøs, men med finesse.
Skudt af jord, bundfrosset, stiv.
Selv når hun fryser, er der liv.


Der vi står med pels og huer;
voksne mænd med børn og fruer.
Glor med strammet buksebag;
gækkernes fødselsdag.

GAMMEL DANSK

 

Jeg frygter, at det meget snart kollapser
i samtlige bekymringsstatssegmenter.
For de gamle vil sgu hel’re ha nog’n snapser
end de sædvanlige medikamenter.


Men hvor var plejehjemmets skræmte hvinen,
og hvor blev mon eksperternes alarmer af,
da Gammelnok blev fyldt med medicinen
og tabte livets lys til psykofarmaka...?


“Fru Hansen, vi må give Dem en bøde,
for sosu-pigen fandt hos Dem ... en Bailey!
Fy, læg Dem ned og ked Dem selv til døde.
Så får vi fred, og det er bår’ dæjli...!”

GUD ER IKKE KRISTEN

 

Gud er ikke kristen, ikke jøde eller buddhist.
Ikke en muslim, en hindu eller antikrist.
Der er intet Helved, hvor en djævel går bersærk -
lige som “Guds himmel” er det kirkens pengeværk.
Præster ser os født påny; i barnetroens vold -
fri os fra de voksne, de er ude af kontrol.
Gud har ikke englebørn og arvinger på spring,
selvom Gud hun findes i de allermindste ting.
Og trods præstens præken si’r jeg: Gud er ikke stor;
Gud er alt og intet - Gud er større end gudsord.

2018

 

Nu står jeg med et år,
hvor der blir meget at fortrænge,
men lissom sidste år
har jeg fortrængt det inden længe.

Hvad rager det da mig,
at Kloden snart er eksploderet?
Jeg flyver til Hawaii
og glemmer alt; all inkluderet.

Du kan dele denne side, hvis du har lyst ...