|
En ensom motherfucker
En ensom motherfucker som dig er ik' en dude,
der bør stå og glo på byens tage,
mens du katatonisk rokker til en indre bluesy mood,
og din genbo sætter blålys i stage.
For smerte har aldrig rimet på hjerte.
Din blues er så tung,
at du knapt kan bær' det.
Og hjerte har aldrig rimet på smerte.
Din blues er så tung,
at du knapt kan bær' det.
Din Netto-pose svulmer, den lyder lidt af øl,
men din Chateau Pap forhindrer, det klirrer.
En let neurose dulmer du let med sprut på køl.
Pissefedt; pissestegt klokken fire!
For smerte har aldrig rimet på hjerte.
Din blues er så tung,
at du knapt kan bær' det.
Og hjerte har aldrig rimet på smerte.
Din blues er så tung,
at du knapt kan bær' det.
En stille, stædig stivert er din stemningsløftestang.
Som du si'r; den frihed må man sgu ku' ta' sig.
Men problemet er - i skyggen af din uforløste trang -
går vi kolde, alle os der holder af dig.
For smerte har aldrig rimet på hjerte.
Din blues er så tung,
at vi knapt kan bær' det.
Og hjerte har aldrig rimet på smerte.
Din blues er så tung,
at du knapt kan bær' det.
|
